Åbningsforedrag med GM Axel Smith

Paul Brøndal har forfattet et skriv om vores åbningsdag og Jakob Trier havde sit kamera med:

Lørdag åbnede Nordsjællands Skakklub med et brag, da GM Axel Smith holdt et foredrag om Woodpecker-metoden i BLOX. Vi var 11 personer, der blev pisket igennem en masse gode taktiske øvelser, hvor det bestemt ikke var afslappende, men derimod skarp hjernetræning på en ellers fredelig lørdag. Jeg synes, at det lykkedes Axel at formidle sit stof, så det var ekstremt underholdende. Til arrangementet var der i øvrigt også en lækker frokost, hvor humussen var i særklasse.

Til arrangementet kunne vi også købe Axels bøger til en favorabel pris. Blev så begejstret, at jeg endte med at købe Pump up your Rating i hardcopy, selvom jeg allerede havde den i paperback-udgave. Efter foredraget diskuterede vi bl.a. kommende træningsseancer, hvor det er planen, at Polens landsholdstræner i skak vil holde nogle skype-sessioner. Som træningsmedlem får man umiddelbart ret meget for pengene. På torsdag holder jeg et oplæg om Woodpecker-metoden i ASK, så det var rart med lidt inspiration fra forfatteren…

 

Skriv et svar