Og det var 2….
Torsdagsudflugten var henlagt til Allerød, hvor Trier Sr. havde erstattet sig selv med Trier Jr. i forhold til 1. runde. Vi var naturligvis tårnhøje favoritter på papiret, men det skal jo også demonstreres over brættet.
Eilif var første mand i omklædningsrummet, efter en problemløs nedspilning af modstanderen, der relativt tidligt tabte materiale, og herefter blev kørt over på kongefløjen. Han fik følgeskab af mig selv, da min modstander forærede mig løberparret og tillod mig at åbne stillingen, hvilket kostede det meste af dronningefløjen. Thomas fik ret hurtigt en god stilling med en motorvej ned mod b7, og da modstanderen undlod at satse på sit angreb på kongefløjen røg bønderne på b7, c6 & a6 med sammenbrud til følge.
I mellemtiden havde Palle smidt en bonde men ratingtallets magt samt en stilling der nok var i nogenlunde balance gjorde at remistilbudet blev accepteret. Dick kørte stille og roligt sin modstander af brættet og selvom den afsluttende kombi ikke er specielt svær så er den alligevel elegant og mindede mig om et parti fra DM i 90’erne hvor Curt Hansen pløjede Carsten Høi ned under gulvbrædderne.
Hansen – Høi 1998
Lars havde vist bare udspillet sin modstander, men så begyndte denne at bruge feje tricks ved at spille en masse gode træk, og med 3 vs. 3 + tårne på samme fløj beviste han tesen om at alle tårnslutspil er remis. Oliver brugte frygteligt lang tid på de første 20 træk, men havde 100% styr på det, og selvom Oliver havde 4-5 minutter tilbage kunne modstanderen vist godt have hejst flaget og sparet dem for de sidste 10-15 træk.
Tilbage sad Svend der havde fået udgang af sine ansatte med en stilling hvor der ret hurtigt var smidt to ekstra bønder i trææsken, og sidenhen en officer. Modstanderen insisterede dog på at kæmpe til den bitre ende, to fribønder og en løber nede. De sidste 20 træk var overflødige, og Svend fik fyraften da hans modstander opgave stillet foran mat i næste træk.