EU-Mesterskaberne dag 4

Varmen er og bliver den største udfordring hernede.  Igen i nat fik vi ikke sovet særligt godt, vågnede flere gange og da vi endelig stod op var klokken over 10 og morgenmadsbuffeten lukket.

Vi gik derfor en tur i den smukke (men pt meget varme) natur til Spar købmanden i Mureck, heldigvis opdagede vi en lille butik der blandt en masse frugt og grønt og solgte vand som vi købte noget af.

Hjemvendt til hotellet var der lige tid til at se på nogle af de partier Olivers modstander i dag allerede har spillet i denne turnering. Vores formodning om at hun er en meget alsidig spiller blev bekræftet. I hendes andet parti i denne turnering hvor hun havde hvid havde hun spillet 1. e4 så det kunne man næste regne med at hun ikke ville spille igen i dagens parti mod Oliver.

I weekenden køre toget efter en anden tidsplan, en tidsplan der passer os meget bedre. På hverdagene skal vi nemlig afsted fra hotellet over 1 time før partierne begynder, i dag var vi fremme i spillesalen cirka 10 minutter før start.


Toget der køre os fra hotellet i Gosdorf til Mureck

Før dagens runde var der kun 3 tilbage med maksimum point og de to af dem skulle naturligvis mødes på bord 1. Et interessant opgør mellem ungaren Norbert Szilagyi (2069) og tyskeren Collin Colbow (2136). Den sidste med maximum point var østrigeren David Schernthaner (1991) der havde vundet over Oliver i første runde.

Olivers modstander, Alicia, var den eneste der ikke sad ned ved bordene da klokken blev 15:00. Heldigvis må man komme op til 10 minutter for sent og hun var kun cirke 1 minut for sent på den. Partiet kunne gå i gang. 1. d4 var det første træk…


Oliver gør klar til dagens parti

Efter 21 træk havde Alicia 84 minutter tilbage på uret mod Olivers 12 minutter! Alicia nærmest blitzede åbningen, en dygtig spiller der har styr på teorien. Men Oliver havde brugt tiden fornuftigt og fået en fin stilling på brættet. Der var dog ikke nogen afgørende fordel til sort. Men for første gang i partiet var Alicia gået i tænkeboksen.


Fra turneringens webcam: Alicia på 5. bræt tager sig til hovedet og er vist ikke helt tilfreds med stillingen på brættet

Her stillingen hun tænkte over:


Hvid i trækket efter at sort har slået en bonde på e5 med løberen og truer med at slå på h2

Hun brugte 20 minutter på at spille 22. g3. Alternativt kunne hun måske havde spillet dronningen til h4 for at dække h2. At slå løberen på e5 er nok ikke så godt.

Træk 24 brugte Alicia 39 minutter på og nu begyndte Oliver ikke at være så langt efter på uret mere. Efter de begge havde udført 24 træk havde Alicia 26 minutter og Oliver havde næsten 5 minutter tilbage.

Stillingen var dog noget mere kompleks og med mange flere muligheder for begge parter end den som Oliver endte i går.

Efter 33 træk er Oliver nede under 2 minutter og har ikke tid til at regne meget og går derfor desværre galt i byen da han slå en bonde på a3.  Trækket efter er der mat i otte ifølge computeren, lidt efter opgav han efter ca 3½ timers spil. Surt at det ikke blev til bare ½ point i dag. Der er dog ingen grund til at være super utilfreds idet Oliver stadigvæk har scoret over sin forventede score og står til at vinde ELO hvis turnering var slut nu.


Oliver spillede igen i dag et langt parti

Det er den ikke og i morgen venter endnu en østriger, nemlig Samuel Strobl som på papiret kun er en lille smule bedre end Oliver. Desværre skal Oliver havde sort igen i morgen midtvejs i turneringen.

Efter dagens runde er der ikke længere nogen med maximum point. Det blev til en remis på 1. brættet og på 2. brættet tabte David til sin landsmand Daniel.

Under spillesalen har man indrettet et lokale hvor man kan analysere sine partier med sin modstander, træner eller lignende. Samtidigt kan man følge med i de tre øvereste brætter i U10, U12 og U14.


Analyserummet under spillesalen

Skriv et svar