Flyt aldrig f-bonden!

5. træning med Bartosz

Heldigvis kan vi stadig træne, fordi det foregår via Skype; i går havde vi den 5. træningssession med Bartosz, og det var som sædvanlig fremragende. Vi startede naturligvis med at (forsøge at) løse en studie (“forcing moves”, “tactics and tricks”), men det er sin sag at løse en studie af Kubbel alene ud fra diagrammet! Derefter brugte Bartosz partier fra den igangværende kandidatturnering som studiemateriale, blandt andet Ding Lirens nederlag i runde 1 og 2 (deraf overskriften). To timer smækfulde af pointer, klart illustreret af partieksempler – trumf, vogter, nedbrydning, modspil og eliminering af samme – og næste gang er allerede på søndag (samme tid)! Det kan godt betale sig at kigge på det udsendte materiale, for Bartosz planlægger vist en lille test…

 

Skriv et svar