Første træning med Bartosz Socko

Mandag aften blev den første Skype-træning med Bartosz Socko afviklet. På et lukket forum kommer der inden længe en kort gennemgang af Bartosz’ skakfilosofi og en mere udførlig vejledning i hans metoder; her skal fortælles, at Bartosz var yderst kompetent, velforberedt og pædagogisk; han lægger vægt på daglig træning kombineret med fysisk aktivitet.

Han gennemgik en slutspilstudie og et Kasparov-parti med særligt fokus på forcerede varianter og aktivt officersspil. At bønderne er skakspillets sjæl køber han ikke; de er snarere noget, der står i vejen for officererne. Skak er 99% taktik!

En spændende aften, der lover godt for de næste træninger!

Skriv et svar