Formandens julehilsen

NSK er kommet fint fra start: 15 kernemedlemmer, 4 træningsmedlemmer, en fin klub-åbningsdag  med Axel Smith, gode Skype-træninger med Bartosz Socko og tre sejre i holdturneringen – og så er vi klubben med de bedste medlemmer! Der har været stor villighed til at at stille op for holdet, når det kneb, og ingen har brokket sig over at miste rating, når en modstanders gode dag faldt sammen med en af vore spilleres mindre gode. Nå ja, svaret på dét er jo at vinde sine partier, hvilket Thomas, Svend, Mikael, Rasmus, Eilif, Oliver og Hannibal har gjort. Aktivitetsplanen for foråret er klar (se hjemmesiden); Rasmus arbejder på at skaffe sponsorer til en træningsweekend, og efter nytår kommer der hver uge slutspilsopgaver og taktiske opgaver på hjemmesiden. Enkelte andre arrangementer finder vi måske også på. Tak for en fin start på klubben og glædelig jul til alle!

Spread the word. Share this post!

Leave Comment