Formandens nytårshilsen

2020 bragte førsteholdets ventede oprykning til mesterrækken – med forsinkelse forårsaget af noget, der begynder med C…det blev også året, hvor både Ellen og Svend satte personlig rekord i dansk rating, Ellen med to normer og Svend med et par flotte turneringssejre. Desuden kunne vi denne gang stille med et hold i C-rækken, hvilket betyder at vi også har et holdskak-tilbud til medlemmer, der måske ikke vil føle sig tilpas i mesterrækken. Og vi har fået to nye medlemmer. Alt i alt en positiv udvikling i et vanskeligt år; bestyrelsen vil selvfølgelig arbejde for, at klubbens udvikling fortsætter, godt hjulpet af en bevilling på 12.000 kr., som Rasmus har skaffet. Det vil han selv skrive mere om på et senere tidspunkt. Alle NSK’ere ønskes et godt og lykkebringende skak-år 2021!

Skriv et svar