Løst og fast

Efter et temmelig stejlt hop op ad ratingkurven ovenpå en god turnering i Bad Zwischenahn (tidligere omtalt) har Jakob passeret 1400-mærket – og Hannibal er over de 2000. Nå ja, og så har jeg læst i Skakbladet, at NSK har fået 8. Hovedkreds’ initiativpræmie. Vi ved ganske vist ikke, hvad den består af, men det kommer nok. I Kronborgturneringen blev Hannibal nr. 4 i Master 4, mens Thomas satte sig på 3. pladsen i Kronborg 1, og Svend og Mikael delte 4-5. pladsen i samme gruppe. I Søborg Open har Rasmus vundet ratingpræmie. Deltagelsen i træningsdagen med Jonny Hector blev desværre lavere end forventet på grund af nogle sene afbud, men det var en god dag. Vi har i skrivende stund stadig to træninger med Ivan Sokolov til gode og arbejder fortsat på en træningsweekend til august. Alt i alt synes jeg, vi er ved at komme ud af Corona-dødvandet på en god måde.

Skriv et svar