Oliver og Jakob i Tyskland – vol. 4

Søndag morgen var en dejlig solbeskinnet en af slagsen i Bad Zwischenahn. Fulgene sang, og vi kunne nyde den lidt under 10 minutter lange gåtur til spillestedet. Det var helt trist at tænke på, at det var sidste dag nu hvor man var ved at finde ind i en god rutine.  Oliver skulle jo spille mod en dansker igen i dag, så jeg valgte at komme en anelse for sent til mit eget parti, fordi jeg gerne ville havde et billede af de to danskere før kampen over brættet gik i gang. Olivers modstander Steen Jacobsen var dog også lidt for sent på den – så jeg stod og trippede med mit kamera – men efter 3 minutter kom han endelig og jeg fik mit billede i kassen og hastede ind til mit eget parti.

Oliver Trier med de sorte brikker hilser på Steen Jacobsen fra Fyn


For 6. gang ud af 6 mulige skulle jeg spille mod en modstander yngre end Oliver. Mattes Detjen fra Tyskland. Ham mødte jeg faktisk i sidste runde i 2018. Dengang vandt jeg, men han var blevet et år ældre og sikkert en del bedre og jeg var blevet et år ældre og måske en smule dårligere… Så der var ikke noget der var givet på forhånd. Sidste år havde jeg sort mod Mattes, i år havde jeg hvid. Min tanke var at prøve at spille samme åbning som han havde spillet mod mig for at se om han kunne huske vores parti og ville spille det samme. Den var han ikke med på eller også huskede han ikke partiet. Han svarede med 1. …, d5 på mit 1. e4.. Så var vi i gang. Det var meget jævnbyrdigt indtil jeg i træk 17 fik lavet et dumt træk med min dronning hvor han faktisk kunne blokere den skak jeg havde givet ham med en bonde og vinde en kvalitet på det. Han så det heldigvis ikke – i stedet flyttede han bare sin konge ud af skakken. Phew, der fik jeg testet mit poker face og det virkede! Jeg var dog lidt rystet over at havde overset noget så vigtigt, så trækket efter tilbød jeg remis.. Han afslog og vi spillede videre. Jeg blev måske lidt overmodig og opgav at regne en masse kombinationer til ende. Det bar frugt for Mattes kunne heller ikke overskue det og fik flyttet sin dronning til et dumt felt hvor den ikke var beskyttet.

Efter 20. – De6 kan jeg nu slå med springeren på g5.


Det udnyttede jeg til at vinde en bonde og så begår han fejlen at ville bytte dronningerne af og lidt senere et tårn. Langsomt men sikkert forbedrede jeg min stilling og tog et par bønder mere, da jeg havde 3 mere end ham gav han op. Lidt over 2 timer havde vi kun spillet. Så Oliver var selvsagt stadigvæk i gang med sit parti. Oliver var kommet bagud med en bonde og det så ikke godt ud for ham. I træk 28 vurderede Stockfish stillingen til ca +8 til hvid…

Efter 28. – Ld5 ser Steen til Olivers held ikke det meget stærke 29. Db5.


Oliver får langsomt kæmpet sig tilbage i partiet takket være godt forsvar af sin fribonde på c4. Ved træk 40, hvor begge spillere fik 30 minutters ekstra betænkningstid i tillæg til de 90 minutter de havde fra start (+30 sekunder pr. træk), var stillingen meget mere jævnbyrdig. Efter at Oliver får byttet dronningerne af er hans bonde pludselig ustoppelig, og han ender med at vinde partiet.
[Date “2019.01.27”] [Round “6”] [White “Steen Jacobsen”] [Black “Oliver Trier”] [WhiteElo “1750”] [BlackElo “1630”] [Result “0-1”]
1.d4 Nf6 2.c4 e6 3.Nf3 b6 4.g3 Bb7 5.Bg2 d5 6.Ne5 Bb4+ 7.Bd2 Bxd2+ 8.Nxd2 O-O 9.O-O Nbd7 10.cxd5 exd5 11.Ndf3 Re8 12.Rc1 c5 13.Re1 Rc8 14.Bh3 Rc7 15.Nxd7 Nxd7 16.e3 c4 17.Qa4 Bc8 18.Bg2 Nf6 19.Ne5 Ng4 20.Nxg4 Bxg4 21.Bxd5 Bd7 22.Qb4 b5 23.b3 Qg5 24.bxc4 Rec8 25.Bg2 bxc4 26.Rc3 a5 27.Qb1 Be6 28.Rec1 Bd5 29.e4 Bb7 30.d5 Qe5 31.Qc2 Ba6 32.Bf1 f5 33.d6 Qxd6 34.exf5 Rc5 35.Rd1 Qc7 36.Bh3 Rd8 37.Rxd8+ Qxd8 38.Bf1 Qc8 39.Rf3 Bb7 40.Re3 Qc6 41.f3 Bc8 42.Qe2 Qd6 43.Qe1 Bxf5 44.Qc3 Bd3 45.Bh3 Kf8 46.Re6 Qb8 47.Qc1 Qb1 48.Qxb1 Bxb1 49.Re2 c3 50.Re1 c2 51.Rc1 Rd5 0-1
Der var dog gået næsten 5 timer, men det var naturligvis det hele værd når man nu havde vundet, så Oliver var selvsagt i godt humør. Der var dog ikke tid til den ellers planlagte frokost på den gode asiatiske restaurant – i stedet fik vi en hurtig frokost på en nærliggende cafe hvor flere andre skakspillere også sad og spiste. Imens vi spiste kom 7. og sidste runde op på turneringshjemmesiden. Jeg skulle op mod endnu en ung tysk dreng og Oliver skulle møde en ældre herre fra Tyskland med et ELO tal på 1805. Min modstander, Jasper Roll, kan ikke havde været meget mere end 9 år og havde meget svært ved at sidde stille og trak meget hurtigt. Det var ret svært for mig at fokusere på at regne kombinationer ud når man sad overfor en der hele tiden bevægede hovedet, armene eller overkroppen som om han var til dans. Så jeg brugte ret meget tid – men ikke effektivt. Mange af hans træk virkede ret underlige på mig, og jeg vandt da også ret hurtigt en bonde, men han fik til gengæld et vist pres ned mod min konge. Og det pres tog til og jeg regnede og regnede, men det blev for uoverskueligt på et tidspunkt, og så trak jeg og idet jeg havde trukket så jeg at han kunne vinde min dronning for et tårn… Men pokerfacet virkede igen og det endte bare ud i en afbytning af dronninger i stedet for. Presset på min konge forsvandt og jeg kunne køre en sikker sejr hjem. Phew – to heldige sejre i dag, det opvejer det uheldige nederlag jeg havde i 1. runde. Jeg endte dermed på 4½ point ud af 7 og en samlet 13. plads. Min seedning var som nr. 17 så egentlig burde jeg være tilfreds, det er bare svært, når ens forventede score var over 4½ point, og jeg dermed kommer til at tabe rating på denne turnering. Oliver derimod var sikker på at vinde rating da hans forventede score var omkring 3,2 og han havde allerede 4 før sidste runde. Det var derfor med en vis ro han kunne gå ind til partiet mod en modstander med 175 ELO point mere end ham selv. Det blev igen et langt parti.

Meget få partier tog så lang tid som Olivers mod Vakhtang Gelashvili. I baggrunden ses Morten Kühn fra Hillerød kæmpe med om medaljerne på 3. brættet. Han tabte dog og endte på en samlet 9. plads som bedste dansker i B-gruppen med 5 point.


Oliver gik frygtløst til opgaven, og jeg syntes at hans ældre modstander spillede en anelse passivt i begyndelsen, og han fik aldrig rokeret. Efter 24 træk står Oliver solidt og bedst. 

Efter 23. …, Lxe6 havde Oliver en god stilling. Det optimale 24. træk ville jeg nok aldrig havde fundet for hvid i ovenstående stilling. Oliver fandt det desværre heller ikke.

At finde det optimale træk for hvid i denne stilling er mere woodpecker-agtigt og måske nok noget jeg ville kunne finde hvis jeg havde tid nok.


Lige så heldig Oliver havde været med at vende en tabt stilling til en vunden i 6. runde, lige så uheldig var han at vende en vunden stilling til en tabt i 7. runde. Selvom hans modstander på papiret var meget bedre end ham gjorde det ondt, og det forstår jeg så sandelig godt. Oliver er så nok lidt bedre til at vende en negativ oplevelse til noget positivt end jeg er, idet det bare virker som om det motiverer ham yderligere til at studere og blive bedre. Så der blev kigget på en del skak den aften. Der blev også pakket og gjort klar til hjemrejsen. Dette var 4. gang Oliver spillede med i NordWest-Cup. Næste år bliver nok 5. gang.

Skriv et svar