• Nordsjællands Skakklub
  • Ønsker alle et godt nytår!
Skal du med på holdet?

Skal du med på holdet?

Selvom vi nåede vores målsætning om at være 15 medlemmer i år 1, er vi slet ikke færdige endnu. Vi siger ikke vi er bedre end de andre, men vi er anderledes - på den fede måde. Så kig ind, se om vi er noget for dig, og hop med på vognen!

Læs mere her

Sæsonplan 2018/2019

Sæsonplan 2018/2019

Sæsonplanen er opdateret for første halvår af 2019. Der er stadig et par ledige datoer som vi satser og håber på at udfylde med følgende:

- En træningsweekend med Bartosz Socko.
- En Skypesession med IM Silas Lund om Chessbase.
- Afslutningsforedrag til sæsonafslutning.

Læs mere her

Træning med GM Bartosz Socko

Træning med GM Bartosz Socko

Træningen med Bartosz Socko er planlagt til at fortsætte i 2019 med tre følgende datoer:

- Søndag den 13/1-2019 kl. 20-22.
- Søndag den 27/1-2019 kl. 20-22.
- Søndag den 3/3-2019 kl. 20-22.

GM Axel Smith åbner klubben

Vi lader den røde snor blive hjemme, men det er ret fedt at kunne præsentere vores første fællestræning som samtidig også er den officielle åbning af klubben. GM Axel Smith, der slår sine folder i Køge, er klar til at bruge tid med os, hvor temaet bliver Woodpecker-metoden. Axel kom første gang ind på emnet i hans bog “Pump Up Your Rating” og har nu besluttet sig for at skrive en hel bog om emnet, “The Woodpecker Method”, som også bliver hjørnestenen i fællestræningen.

Woodpecker-metoden bygger på Geoff Colvins berømte bog “Talent is Overrated” hvor det er målrettet træning, gentagelse og tid der, i følge forfatteren, er nøglen til at hæve sit niveau. Woodpecker-metoden har fået sit navn efter GM Hans Tikkanen (Tikkanen betyder spætte på finsk!), som via opgavesæt på 1000 taktiske opgaver, gentog sættene indtil han havde 100% rigtige og derefter fortsatte til et nyt sæt, for derefter at gå fra 2360 til 2520 og blive stormester.

Helt så vildt bliver det nok ikke, men med det rigtige afsæt, er der ingen tvivl om at metoden vil kunne forøge spillestyrken hos alle, hvis man afsætter tiden og planlægger sin træning målrettet ud fra bogens principper.

Åbningen og fællestræningen afholdes lørdag den 18/8-2018 fra kl. 10-14 i BLOX i København. Takket være et eventsponsorat fra konsulentvirksomheden High Hopes er arrangementet ganske gratis for klubbens medlemmer. Det vil også være muligt at købe “The Woodpecker Method” til nedsat pris.

GM Axel Smith

Så er vi officielt i luften!

Efter godt et års forberedelse med brainstorms, oplæg, rettelser, nye brainstorms og endnu flere rettelser, er vi endelig nået så langt at vi er i luften som en officiel skakklub.

Vi har ingen idé om hvor det ender, men vi vil arbejde stenhårdt på at Nordsjællands Skakklub bliver en klub for alle, både dem der er aktive i dag men også dem der af forskellige årsager har forladt skakmiljøet.

Skal du være med?