Vi gjorde det igen!

For anden gang lykkedes det os at score marginalt over forventet score – og dermed vinde 8-0!

Vi havde kun lige nået at få os sat ned, da Dick – efter noget så relativt fredsommeligt som en London-opstilling – fik et serve-es ind, det sluttede hans parti efter kun 11 træk – det er ny rekord for klubben!

Vi andre – der godt kan lide at spille skak – fortsatte ufortrødent. Rasmus glemte at tage den springer der stod i slag – men vandt alligevel en officer og hans modstander gav op efter 31 træk.

Steenstrups modstander forvekslede tilsyneladende Svends Grünfeld-indisk med noget ”Italiensk” og ofrede løberen på f7 i træk 8 – senere tog Svend så en springer på f3, et ”kvalitetsoffer” som ikke blev modtaget, og det hele var slut efter 19 træk.

Til stor overraskelse for forsamlingen blev den næste Lars, som plejer at vinde nogle lange slutspil fordi modstanderen gerne bytter af til tabte bondeslutspil. Her spillede han Grand-Prix-angrebet mod Siciliansk og fik en klar fordel – så tabte modstanderen en kvalitet og lidt senere brød Lars’ dronning ind på D-fløjen og hentede endnu en officer – før Lars fik lejlighed til at rydde hele undemunden på modstanderen med et pseudo-offer af samme dronning.

Ramkildes modstander havde ikke helt styr på Russisk, og tabte bare bonden på e5, så tabte han tilsyneladende en springer på g4 – men pludselig fungerede hans taktiske vision, så han slap med bare fortsat at have en tabsstilling – som han opgav efter 26 træk.

Det næste parti der sluttede var John Arni’s overbevisende – stilfærdige – nedspilning af Carstens Pedersens “Albins modgambit” – sort fik aldrig noget der lignede modspil for bonden, og hen ad vejen formerede merbonden sig til to; da det lignede tre merbønder opgav Carsten efter 35 træk.

Palle fik relativt let opbygget en fordel i noget ”lukket to-springer forsvar”, men da det virkeligt gjaldt så han intet – hvilket kunne have givet Rune mulighed for at få en reel fordel, i stedet lykkedes Palles forsøg på at hævde, at de dynamiske fordele hele tiden, mere end opvejede de bønder Rune Eliasen kunne tage, og Rune opgav efter 44 træk.

Aftenens sidste parti, hvor Thomas spillede Tarrasch-varianten i Dronninggambit, bølgede frem og tilbage – med mange misbrugte muligheder – ved indgangen til slutspillet, omkring træk 40 havde Thomas en lille men sikker fordel. I træk 51 vælger han forkert, og derefter er partiet entydigt remis – indtil Micki Christoffersen, helt uforståeligt, spiller forkert i træk 61, så sluttede det hurtigt.

Med de resterende resultater i hus behøver vi nu – hvis jeg tæller rigtigt – 1½ point mod Furesø for at være 100% sikre på oprykningen – hvis det skulle gå (HELT) galt rykker vi alligevel op, hvis Frederiksværk 2 scorer mere end 2½ i sidste runde mod Furesø 2.

Spread the word. Share this post!

Leave Comment